“Ælt som ind i helvede”
– Claus Meyer, Roskilde Festival

Bage-n00b

Jeg startede som total brød-rookie med Claus Meyers bagebog. Det blev hurtigt til surdejsnørderi og koldhævninger. Der kom eksperimenter på bordet, stenplade i ovnen, og lange artikler på skærmen.

Men jeg kom hurtigt til kort på den mere mekaniske del af arbejdet. For især Meyers meget våde deje kræver virkelig kræfter. Hos Meyer får de let en sal med flere hundrede mennesker til at tæske dej i takt. I 20 minutter ad gangen med en simpel træske. Det sker til særlige bageworkshops, som ligner en hybrid mellem en spinninglektion og et vækkelsesmøde.

Hjemme mobiliserede jeg hverken viljestyrke eller overarm. I stedet greb jeg musen, og gik på jagt efter noget passende teknologiunderstøttelse.

I min research efter æltekræfter kom jeg godt omkring: Jeg har besøgt flere webfora og anmeldersites end jeg bryder mig om at indrømme offentligt. Turen er gået til USA, Sverige, og Australien, og jeg er undervejs stødt på lovende kandidater, uden dog rigtig at finde hvad jeg søgte. I processen har jeg sågar overvejet, om surdejslykken skulle findes i den 50 år gamle Ballerup Mastermixer, som forlængst er gået ud af produktion, men som stadig huserer i Den Blå Avis. God stil men måske også lige lovlig meget veteranbil.

Men så stødte jeg på æltemonstret fra Brøndby: Bjørn Teddy fra danske Wodschow & Co, som jeg har haft fornøjelsen af at slæbe gennem tykt og tyndt de seneste måneder.

Bjørn

Wodschow & Co har produceret røremaskiner gennem 100 år. Hårde og tunge maskiner, målrettet industrien og professionelt brug, hvilket også afspejles af virksomhedens websites. Her er ingen husmødre, cupcakes eller børn med æblekinder. Næh nej, det er det “bowl trucks“, lifts, og tekniske specifikationer på produkter som “AR60 Marine BEAR“, et frygtindgydende søuhyre med en kapacitet på 60 liter dej, målrettet marine-sektoren.

Perfekt baggrund til en god omgang story telling, men ikke desto mindre sandt.

Teddy

Model Teddy er familiens yngste og mindste. Det er den kompakte hjemmeudgave for hard core surdejsfetichister, Meyer-wannabees og komprimisløse gadgetsfreaks. Muligvis også en identitetsmarkør for en særlig afart af midtlivskriseramte mænd? 🙂

Alt er relativt, og man skal bestemt ikke lade sig narre af, at Teddy er den mindste i flokken.  Kompakt handler i denne sammenhæng om, at Teddy fysisk kan placeres på et nogenlunde normalt køkkenbord, og ikke kræver 400 V stik, som sine storesøskende.

Design

Teddy er stål og sort. Hverken genert, prangende, eller til fals for svingende modeluner.  WAF/SAF kan diskuteres. Det er nærmest anti-design. Og med en kampvægt på 15 kg bliver den i hvert fald ikke uden videre væk på køkkenbordet.

Personligt synes den er flot på den helt rigtige, industrielle måde. Navnligt i sort. Befriende med en omgang mekanik i en verden, der ellers handler om software og flade digitale gadgets. Teddy har hverken fimset glasplade-interface eller nogen firmware at opdatere. Den har krog, spartel og piskeris i rustfrit stål.

En central designegenskab er at maskinen er så enkel. Her er ingen mystiske kringenkroge, der gemmer på gammel klam fars. Ingen plastik der knækker eller dimser der bliver skæve..

Teddy fås i sort, hvid, rød og grå.

Update 20.04.2015: Som en undtagelse fra reglen om modeluner: I forbindelse med producentens 100 års jubilæum er Teddy ude i farverne gul, grøn og blå i begrænset jubilæumsudgave.

Lydsiden

Når overdelen af Teddy vippes op, sker med med en lækker “hydraulisk” lyd.

Selve arbejdet foregår med en lavmælt brummen, som indgyder tillid og respekt.

Ved opstart og lave omdrejninger giver lyden mig associationer til exo-skelettet Caterpillar P-5000 Work Loader  i “Aliens”.

Jeg ved ikke om der har været en lyddesigner inde over, eller om det simpelthen er lyden af god kvalitet. Uanset hvad er det smukt på den helt rigtige mekaniske måde.

Features, redskaber og specifikationer

Teddy er mere hammer end den er schweizerkniv: Den kan nogle få ting, som den er rigtig stærk til: Den ælter, rører og pisker – og overlader det til andre at være multifunktionel “foodprocessor”. Skal man valse müsli, male mel, blende, eller fremstille pasta, skal man kigge et andet sted hen.

Alt udstyr er i gennemført kvalitet. Tungt og solidt rustfrit stål. Dejkrogen alene vejer et lille halvt kilo.

Alt der kan skrues løs, kan holde til at blive skrubbet på og komme i opvaskemaskinen. Jeg kan ikke se, hvordan man i praksis kan få det til at gå i stykker. Tænker det kræver en Mythbuster.

Dejkrog

Spartel

Piskeris

Stænkhætte: Så mel og fløde ikke flyver rundt, når kræfterne slippes løs. Hætten er gennemsigtig, så man kan se hvad der foregår.

Melslæde: En anordning, så man kan dosere ingredienser mens maskinen arbejder uden at få fingrene i. Fint nok men har ikke brugt den så meget. Måske fordi jeg nyder at inspicere dejen på tætteste hold.

Kedel (skål, som vi lægfolk siger): Teddy har fem liter kapacitet, som håndterer op til 3 kg dej. Den kan sågar klare op til 4,4 liter mayonnaise, lover producenten.

Plastlåg: Eneste tilbehør som får anmærkning herfra. Det er praktisk og i teknisk god kvalitet, men det er ikke er specielt kønt. Hvid plastik yder simpelthen ikke retfærdighed til blank stål.

Ekstra tilbehør

Teddy findes i en variant med “kraftudtag” (kun i hvid), hvor man kan koble Bjørns egen kødhakker og grøntsagsskærer på. Jeg har ikke prøvet disse, men de lader til at matche resten af systemet i både kvalitet- og prisniveau.

Til the true believer har entusiastiske Hjemmeriet et pakketilbud med Teddy (den hvide model med kraftudtag), samt grøntsagsskærer og kødhakker. Hos den midtsjællandske familievirksomhed kan man klappe en Teddy inden køb, og måske få et glimt af stedets mikroosteri. Her sælges også en del forskellige kornkværne og selvfølgelig hel rug, ølandshvede m.v. fra Aurion, som jeg har et blødt punkt for (er vokset op på samme breddegrad). Når jeg ser tilbage på det seneste måneder virker det blot som et spørgsmål om tid, før kornkværnen bliver næste uundgåelig nødvendighed. Fik jeg nævnt, at Hjemmeriet også gør sig i udstyr til at brygge øl, yoghurt– og ostefremstilling? Meget, meget nødet – og det er et kæmpe kompliment, hvis nogen skulle være i tvivl.

Betjening

Der kan ikke siges meget mere, end at alting virkelig lige så indlysende og let, som den slags bør. Hvis du kan betjene en dør, kan du betjene en Teddy.

Hvis du læser dette i research-hunger og ikke kan få nok, kan jeg koge suppe på dén pointe og tilføje: At skålen let skrues fast ved at placere den mellem tre tapper og give den et drej. Spartel, piskeris og dejkrog klikkes ganske enkelt på. Det kan simpelthen ikke være nemmere.

Start/stop, trinløs hastighed og vippe-toppen-op klares på een og samme store drejeknap. Eller rettere to knapper: For det er en smart detalje, at der er placeret drejehjul på begge sider af maskinen, så det er let at komme til.

Æltning

I afdelingen for æltning kan Bjørn Teddy virkelig sit kram. Her bruger man dejkrogen, som er det redskab, jeg bruger det meste af tiden. Maskinen emmer overskud og grundighed, uanset hvad jeg sætter den til at lave.

Under arbejdet presses dejen hele tiden ned i bunden af skålen, som nærmest ender i en spids. Æltemonster Teddy lader ingen dej kravle op ad krogen eller kanterne i skålen. Jeg nævner det, fordi der går rædselshistorier om konkurrerende produkter, som netop har den svaghed. Svært at tro, når man ser hvor selvfølgeligt det fungerer her.

Teddy forvandler mel og vand (konsistens “våd havregrød”) til dej.

… og frem træder de eftertragtede glutennet, som man i praksis hverken har armmuskel eller rygrad til at frembringe manuelt.

Teddy har æltet rigtig meget dej gennem de måneder den har været gæst i køkkenet. Fra helt små mængder, til længere seancer, hvor den ene fyldte skålhar afløst den næste.

Ølandshvedebrød, ciabatta, knækbrød, gastromands toastbrød … og så videre. Uanset formål og mængde får jeg godt resultat.

Jeg fik marathon-testet Teddy  i forbindelse med et familiearrangement, og stødte ikke på andre begrænsninger end publikums spise-kapacitet. Jeg skød langt over mål og alle fik brød med hjem.

 

Kapacitet:
Brøddej (50% Ar): 2,5 kg
Brøddej (60% AR): 2,5 kg
Ciabatta dejen (70% Ar): 3 kg
Doughnut (50% Ar): 2,5 kg

Røre

Spartlen er til det lidt blødere ting: Jeg har bl.a. brugt den til rugbrød, de mørkeste brownies, den syndigste brunsviger og til fars (burgerbøffer med et twist).

Kapacitet: 
Kryddersmør: 1,7 kg - glæder mig til jeg får et påskud ;-) 
Muffins: 2,5 kg 
Kødbolle mix: 3 kg 
Icing: 2,9 kg

Piskeris

Det store ballonformede piskeris har jeg ikke brugt så meget. Måske fordi jeg mere er til brød end til flødeskumskager. Dog har der være fødselsdage og lignende, hvor Teddy har leveret piskede æggehvider og ikke mindst en masse flødeskum. Og så er det sjovt at lave kartoffelmos under røg og damp.

Her står den på æggehvider.

Ved de helt små mængder går der noget tid, før Teddy får tilstrækkelig fat til rigtig at være effektiv. Her vil nogle muligvis gribe efter deres Bamix eller lignende.

Omvendt er det ved større mængder en fornøjelse, at maskinen bare passer sig selv. Takker været det gennemsigtige stænklåg kan man se se hvad der foregår uden at sjaske væggen til.

Kapacitet:
Æggehvide: 0,7 L 
Flødeskum: 1,5 L 
Mayonnaise: 4,4 L - den har jeg til gode ;-)
Kartoffelmos: 2,5 kg

Konkurrenter?

Når man kigger sig omkring i landskabet dukker der selvfølgelig alternative maskiner op. Her er tre andre bud, som ofte fylder på radaren.  Ud over prisen (i grove tæk den halve af Teddy) adskiller disse maskiner sig fra Teddy ved at bære ambitioner om at være hybridmaskiner, der ud over at ælte, røre og piske også fungerer som processorer med alt hvad den kan trække

Den roterende svensker: Assistent / “Ankarsrum” henter generelt roser fra forskellige anmeldere, selvom den har et lidt løjerligt system, hvor det er selve skålen der roterer, mens dejkrogen står stille. Det er samme system som den 50 år gamle Ballerup Mastermixer (har ikke kunne gennemskue deres familiebånd). Assistent fører muligvis på point ift. WAF/SAF-faktor på grund af “retro look” og fordi den fås i en stribe (pastel-) farver. Desuden kan man tilkøbe en imponerende mængde ekstraudstyr.

Den grå motorcentral: Kenwoods maskiner i den bedre end af skalaen får også pæne ord med på vejen, eksempelvis hos entusiasterne på Gastromands forum. Også her kan man få en utrolig masse tilbehør. Med sine flere kraftudtag minder den mest om en slags motorcentral. Desværre er den ikke særlig pæn, synes jeg. Mere plastikagtig og letvægter end Teddy, og så blev jeg overrasket over, at selv en af de lidt dyrere modeller har lettere fimsede knapper til tænd/sluk/hastighed hhv vippe-op-lås. I hvert fald sammenlignet med Teddy.

Bryllupsgaven: Endelig er der selvfølgelig KitchenAid, som optræder i moderigtige farver og design, og sågar er tilgængelig i en noget så moderne kobber-inkarnation. Om KitchenAid maskiner hører jeg dog fra troværdig kilde, at den ikke er særlig dygtig til hard-core æltning. Jeg skal ikke kunne sige om deres “PRO”-udgave er bedre, men den frister mig ikke. Cup-cake alarmen har lydt.

Hos bl.a. Kitchenone.dk ser ser jeg også, at Bosch bliver promoveret. Mulig ny kraftkarl i klassen, som måske især vil udfordre Kenwood og friste på pris.

Alt dette ændrer dog ikke på, at Teddy er en een’er. Faktisk kommer konkurrenterne – trods deres indbyrde forskelligheder – til at se ens og spinkle ud i sammenligning med æltemonstret fra Brøndby.

Konklusion, flashback og bageglæde

Det startede alt sammen ganske uskyldigt med en bog, en lille surdej og et ønske om at lære at bage anstændigt brød.

Det må siges at være lykkedes –  selvom der heldigvis stadig masser at lære af og nørde med og fejle på.

Jeg har fået snor om de dér eftertragtede ølandehvedebrød, og det er gået hen og blevet ingen sag at banke en omgang brød sammen i hverdagen.

For teknologien gør det praktisk muligt at forfølge de læresætninger, Claus Meyer formidler så passioneret – nemlig “ælt som ind i helvede!“, og “der skal mere vand i dejen!” (- og ned i gærmængde, godt med salt, lang hævetid og så en brandvarm ovn).

Der findes helt sikkert andre maskiner, der kan blande mel og vand og salt sammen på anstændig vis, men det er simpelthen bare rart at have udstyr uden kompromisser. Det kan kameraentusiaster og to-hjulede carbon-fanatikere uden tvivl tale med om.

Bjørn Teddy er rå hestebjørnekræfter uden omsvøb. Det er industrielt look n feel der der til fulde lever op til løfterne om, at levere “extremely powerful at low speeds when strength is needed to mix the heavy dough”. Det giver bagezen.

Bjørn Teddy forfører til skamløs materialistisk afgudsdyrkelse. Teddy er det sorte, vogtende køkkenmonster, man lige klapper og pudser med viskestykket, når man går fordi om aftenen og tror at ingen kigger. Teddy er den skumle maskine, som venner og kollegaer vantro og hovedrøstende opdager, man skriver lange og passionerede blogindlæg om.

Teddy er for os, der ikke helt forstår det dér med biler (fraregnet Tesla, som ikke er en bil, men en Tesla), og finder mere passion i at opfriske surdej, end bogstaverne på et bildæk.

Bjørn Teddy er venligst udlånt af Experisense.
Dyret forhandles bl.a. af Kitchenone.dk.
Artiklen er under opdatering.