Kort sagt: Ja.

Loven giver dig en citatret, og en bid lyd fra en film er i lovens forstand et citat. Hvordan og hvor meget du må bruge kræver lidt flere ord. “God skik” er det centrale og springende punkt. Mere nedenfor.

Baggrund: Da vi skulle i gang med at lave vores “Tech i TV“-podcast undersøgte jeg reglerne for at holde stien ren, og har derfor læst op på pensum hos bl.a. Retsinformation, Kulturministeriet og CBS. Det her er simpelthen mine noter, pudset af og delt på interwebbet.

Hvad siger loven?

Spørgsmålet om citater er reguleret af lov om ophavsret Her fra “Bekendtgørelse af lov om ophavsret” (LBK nr 1144 af 23/10/2014). 

§23 – §24a handler om “Citat” (et klip fra en film er et citat) og “Gengivelse af kunstværker m.v.” (“Kunstneriske værker” er ikke-tekster – fx musik og film):

"Bekendtgørelse af lov om ophavsret" (LBK nr 1144 af 23/10/2014)

Citat
§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

Gengivelse af kunstværker m.v.
§ 23. Offentliggjorte kunstværker og værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, må gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Gengivelsen må ikke ske i erhvervsøjemed.
Stk. 2. Offentliggjorte kunstværker må gengives ved omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på værker, der er frembragt med henblik på gengivelse i aviser eller tidsskrifter.
Stk. 3. Udgivne kunstværker eller eksemplarer af kunstværker, der af ophavsmanden er overdraget til andre, må gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng.

§ 24. Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen. Sådanne kunstværker må endvidere gengives i meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form af overføring til almenheden.
Stk. 2. Kunstværker må afbildes, når de er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 3. Bygninger må frit afbildes.

§ 24 a. Offentliggjorte kunstværker må gengives, hvis betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Dette gælder dog ikke, hvis ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod værkets gengivelse.
Stk. 2. Opstår der spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgå aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse.

Det springende punkt er “god skik” og “i det omfang, som betinges af formålet”.

Der findes ingen eksakte definitioner (antal ord/takter/sekunder fra bog/musik/film), og det er nok meget godt, for det kunne hurtigt blive meget rigidt, eller invitere til “kreative” løsninger, som ville bryde med formålet.

I stedet beror det hele på en konkret vurdering fra sag til sag. Det handler dybest set om, at du har et hæderligt formål med din brug af citatet, og behandler materialet loyalt – og det synes jeg er rimeligt og udtryk for en god ånd i reguleringen.

Det er også foreneligt med den måde jeg hører andre podcast bruge filmklip. Jeg er ikke bekendt med sager, hvor man har dømt nogen for fx at trække en filmbid ind i en anmeldelse på podcast.

Det er en myte når nogen taler om en “2 minutter-regel” som noget juridisk veldefineret. En forståeligt myte, for den er ikke taget ud af det blå, men stammer efter al sandsynlighed fra en dom fra Østre Landsret i 1991, hvor netop et 2-minutters klip indgik.

Hvad siger Kulturministeriet?

Kulturministeriet har en artikel på deres website. Den nævner også sagen fra 1991. Jeg kender ikke den formelle juridiske vægt af sådan en artikel hvis det skulle komme til en tvist, men den er klart tale og værd at lægge mærke til   (mine fremhævelser):

Kulturministeriets website: KUM.dk-> ophavsret -> film (websitet besøgt 9. december 2017):

(..) 

Citat fra film

Du citerer fra en film, når du bruger et lille klip fra filmen i en anden sammenhæng, f.eks. hvis du viser et filmklip under et foredrag. Du må frit citere fra offentliggjorte værker, herunder film. Du behøver ikke tilladelse fra rettighedshaveren til at bruge citater.

Du må dog kun citere fra film, så længe du gør det i overensstemmelse med god skik, og du kun citerer i det omfang, som formålet betinger. Overholder du ikke disse betingelser, krænker du rettighedshaverens eneret.

Hvad der er god skik og vurderingen af, om du kun har citeret i et omfang, som formålet betinger, er forskelligt fra sag til sag og afhænger af en konkret vurdering, som skal foretages af domstolene. Citater, der skader rettighedshaverens økonomiske interesser, f.eks. ved at gøre så meget af en film tilgængelig for almenheden, at der ikke er interesse for at købe filmen, vil typisk være ulovlige. Det samme gælder citater, der skader rettighedshaverens litterære eller kunstneriske anseelse. Det vil f.eks. kun i sjældne tilfælde være god skik at citere film i reklamer.

Kravet om god skik indeholder desuden en begrænsning af, hvor meget du må bruge fra et andet værk, når du citerer, og hvor stor en del, det må udgøre af det værk, som citatet indgår i. Der gælder ikke nogen faste grænser herfor. Det betyder, at man ikke generelt kan sige, at det f.eks. er i orden at bruge 5 minutter af en spillefilm. Citatets lovlighed afhænger altid af en konkret vurdering.

I en dom fra 1991 har Østre Landsret anset det for at være lovligt citat at bruge et klip på ca. 2 minutter fra en kortfilm, der varede ca. 40 minutter, i en tv-udsendelse på ca. 50 minutter. Du kan bruge denne dom som en rettesnor, hvis du vil vurdere, om det, du vil citere, er lovligt. Du skal dog huske, at et citats lovlighed altid afhænger af en konkret vurdering. Det kan f.eks. være lovligt at citere 2 minutter fra en film i én sammenhæng, mens det kan være ulovligt at citere de samme 2 minutter i en anden sammenhæng.

Når du citerer fra film, har du desuden pligt til at angive rettighedshaverens navn samt angive kilden, så det klart fremgår, hvor citatet stammer fra.

(...)

Det er efter min bedste vurdering foreneligt med lov om ophavsret at man i sin podcast gengiver bidder fra film. Det kunne fx være for at formidle en stemning, en dialog, eller på anden vis underbygge en film som anmeldes eller omtales eller på anden vis indgår i en podcast. Det er inden for formåls-skiven, og det hverken spiser eller tilsværter nogens forretning.

Et 30 sekunders lydklip fra ”Game of Thrones” eller “Op på Fars hat” spiser næppe nogens forretning. Faktisk er det tværtimod PR.

Omvendt falder hammeren selvfølgelig, hvis jeg begynder at blive for smart og kreativ, og påkalder mig citatretten for at distribuere større dele af et værk i podcastform.

Domme og afgørelser

[Må jeg forsøge at grave frem]

Kilder

Morten Rosenmeier: “Ophavsret for begyndere. En bog til ikke-jurister“, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014. Bogen er udgivet som gratis e-bog (PDF) hos Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde.

Kulturministeriets website: KUM.dk -> Ophavsret -> Film -> Citat fra film.

Bekendtgørelse af lov om ophavsret (LBK nr 1144 af 23/10/2014).

To-do til denne artikel

• Ind med godbidder fra Karnovs noter.
• U.2010.60Ø – filmklip
• U.2007.280S – stills fra film
• Formalia om musik/trailer-mix.
• Aftaler om brug af musik i større helheder er noget helt andet => separate aftalemodeller (betalinger) for også små podcasts.

Forbehold

Ovenstående er blot mine noter fra min egen undersøgelse, som jeg deler her. Jeg skriver som privatperson og repræsenterer ingen andre end mig selv. Jeg er ikke skyggen af advokat og har ingen faglige forudsætninger for at foretage en egentlig vurdering, andet end som dødelig borger der kan læse og skrive.