Teddy til test

DSCF0649
Trinløse kræfter.

Første indtryk: Mit køkken har i disse dage fint besøg af Bjørn Teddy  – verdens muligvis bedste røremaskine til hjemmebrug.

Teddy er stål og sort. Hverken genert, prangende, eller til fals for svingende modeluner.  WAF/SAF kan diskuteres, og med en kampvægt på 15 kg bliver den i hvert fald ikke uden videre væk på køkkenbordet.

Jeg synes den er flot på den helt rigtige, industrielle måde. Befriende med en omgang mekanik i en verden, der ellers handler om software og flade digitale gadgets. Teddy har hverken fimset glasplade-interface eller nogen firmware at opdatere. Den har krog, spartel og piskeris i rustfrit stål.DSCF0659

Teddy er mere hammer end den er schweizerkniv: Den kan nogle få ting, som den til gengæld er rigtig stærkt til: Den ælter, rører og pisker – og overlader det til andre at være multifunktionel “foodprocessor”. Skal man valse müsli, male mel eller fremstille pasta skal man kigge et andet sted hen.

I afdelingen for æltning kan Bjørn Teddy sit kram. Arbejdet foregår med en lavmælt brummen, som indgyder tillid og respekt. Ved opstart og lave omdrejninger giver lyden mig associationer til exo-skelettet Caterpillar P-5000 Work Loader  i “Aliens”. Her hersker overskud og grundighed. DSCF0617

… og frem træder de eftertragtede glutennet, som man i praksis hverken har armmuskel eller rygrad til selv at frembringe med en træske.S0470859

S0940906

Teknologien gør det praktisk muligt at forfølge de læresætninger, Claus Meyer formidler så passioneret – nemlig “ælt som ind i helvede!“, og “der skal mere vand i dejen!” (- og ned i gærmængde, godt med salt, lang hævetid og så en brandvarm ovn).

Resultatet er glad amatørdebut med brød som rent faktisk er værd at spise.

DSCF0563
OK, efterhævningen bliver måske ikke godkendt af Meyer, men det kommer

Herfra skal der nørdes igennem med forskellige slags mel, hæveteknikker m.v. Det er lidt som med billedbehandling i Lightroom; bare med dej. Det rammer et godt center i hjernen.

DSCF0565

Bjørn Teddy forførertil skamløs materialistisk afgudsdyrkelse. Teddy er det sorte, vogtende køkkenmonster, man lige klapper og pudser med viskestykket, når man går fordi om aftenen og tror at ingen kigger. Teddy er for os, der ikke helt forstår det dér med biler (fraregnet Tesla, som ikke er en bil, men en Tesla), og finder mere passion i at opfriske surdej, end bogstaverne på et bildæk.

Dette er ikke en anmeldelse.  Blot de første indtryk. Egentlig anmeldelse følger, når der er forsøg, erfaringer og fotos nok i banken. Nu skal der tæskes dej, røres fars og jeg skal finde noget passende at piske.

Bjørn Teddy er venligst udlånt af Experisense.

Update 28.03.2014: Egentlig anmeldelse er nu tilgængelig.

En tanke om “Teddy til test”

  1. I have a Teddy Varimixer it is a wonderful machine I wish it was advertised more as it is light years beyond anything out there (except a Hobart N50) or (Globe SP 8) people with KitchenAid have no idea what a real mixer is

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.