Den digitale simultantolk

Selvom det er gammelt nyt, er det stadig en lille bid fremtid, der rykker tættere på, fordi det bliver gratis: Word Lens app’en oversætter hvad telefonen ser – ikke bare hvad der står, men også hvordan det står. En slags visuel simultantolk.

Ja, her er “augmented reality” på spil – det her med at lægge et “computerlag” oven på virkeligheden. Potentielt bliver menukort, vejskilte osv. tilgængelige i originalt look n feel på et sprog vi forstår.

Google har just købt Quest Visual, og teknologien skal selvfølgelig udbredes i Google Glass og andre steder, hvor man trækker på billedgenkendelse og den slags.

Det er et stykke fra at være perfekt (ensdige praktisk anvendeligt) lige nu , men er starten på noget stort. Lige som 56K modems var et stykke fra at være det perfekte internet, men starten på noget stort.

BabelFishDer var et tilsvarende magisk skær over lanceringen af Babelfish (ja, babelfish.altavista.com) i 1997, som blev starten på computeroversættelse af tekst med alle dets muligheder, fejl og mangler. Jeg orker næppe læse maskinoversatte romaner, men det er overraskende anvendeligt, hvis man fx. skal orientere sig på en hjemmeside hvis sprog ellers er lukket land.

Word Lens er en oplagt og mobil videreudvikling, tilsat en ordentlig portion imponerende teknologi – hvis førsteudgave forresten så dagens lys tilbage i 2010. Når jeg bliver gammel, forventer jeg at teknologien er bygget ind kontaktlinsen eller iris.

Nagoya, Japan
Foto: MD111 (CC BY-NC 2.0)

På vejen dertil kommer der sikkert udvidelser til vores webbrowser, så vi kan se se verden gennem Word Lens, når vi fx bevæger os rundt på billedtjenester, eller via Street View forvisser os om, at det i følge skiltet er forbudt at smide affald ved Machu Picchu.

Næste store ting må være live-oversættelse af lyd, så vi kan føre telefonsamtaler på tværs af dansk/japansk, og så tyskerne kan få live-synkroniseret Rocky XI, når den engang udkommer. Jeg tror det kommer før den flyvende bil.

Lige nu forstår Word Lens engelsk, spansk, fransk, russisk, italiensk, tysk og portugisisk. Tilgængelig til Android, iPhone/iPad og Googles briller.

WordLens-speedlimit