Nu skal ebogen med i bad

Annonceringen på Twitter giver associationer til Las Ketshups “Asereje“, men ideen er grundlæggende god: En ebogslæser, som ikke er bange for vand.

Kobo h20 ketchupJa, nyeste skud på stammen fra canadisk/japanske – “Kobo Aura H2O” – er vandtæt. Faktisk ned til 1 meter i 30 minutter. Det er selvfølgelig ikke meningen, men det skal være slut med at bekymre sig om død elektronik, fordi man tager den digitale bog med på stranden eller spilder på den.

Det virker som et godt træk i bestræbelserne på at gøre den digitale bog mindst lige så attraktiv som træbogen, hvor sidstnævnte har et par indlysende fordele: Den tager ikke skade af at få lidt vand, og den løber aldrig tør for strøm. “Vandtæt” er derfor en vældig nyttig feature på et apparat, som er befriende fri for alskens forstyrrende elementer. Og for os halvgamle er det et stærkt argument ift nymodens iPads.

hero_deviceI forhold til forgængeren er batterilevetiden sat i vejret (op til to måneder, siger Kobo). Skærmen er en en tand større end vi er vant til (6,8″ som på Kobo Aura HD, mod de sædvanlige 6″ på Kindle, Aura og mange flere), og byder på nyeste “Carte E Ink”-teknolog, som skulle give endnu bedre billede, men desværre ikke giver multitouch som på Aura.

Den altdominerende konkurrent Amazon skulle være på vej med en ny Kindle Paperwhite. Bliver spændende, om den også går vandvejen, eller markerer sig med farver eller andet. I hvert fald er fronterne trukket op på ebogsfronten, nu hvor Sony har kastet håndklædet i ringen.

Goodereader bringer som sædvanligt en grundig anmeldelse, og har  naturligvis også haft apparatet med en tur med i badekar, og demonstrerer at man faktisk kan undervandsbladre:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.