Podcast-jura

[Opdateres – se to-do liste nederst]

Må jeg bruge bidder af film i min podcast?

Kort sagt: Ja.

Loven giver dig en citatret, og en bid lyd fra en film er i lovens forstand et citat. Hvordan og hvor meget du må bruge kræver lidt flere ord. “God skik” er det centrale og springende punkt. Mere nedenfor.

Baggrund: Da vi skulle i gang med at lave vores “Tech i TV“-podcast undersøgte jeg reglerne for at holde stien ren, og har derfor læst op på pensum hos bl.a. Retsinformation, Kulturministeriet og CBS. Det her er simpelthen mine noter, pudset af og delt på interwebbet.

Hvad siger loven?

Spørgsmålet om citater er reguleret af lov om ophavsret Her fra “Bekendtgørelse af lov om ophavsret” (LBK nr 1144 af 23/10/2014). §23 – §24a handler om “Citat” (et klip fra en film er et citat) og “Gengivelse af kunstværker m.v.” (“Kunstneriske værker” er ikke-tekster – fx musik og film):

"Bekendtgørelse af lov om ophavsret" (LBK nr 1144 af 23/10/2014)

Citat
§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

Gengivelse af kunstværker m.v.
§ 23. Offentliggjorte kunstværker og værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, må gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Gengivelsen må ikke ske i erhvervsøjemed.
Stk. 2. Offentliggjorte kunstværker må gengives ved omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på værker, der er frembragt med henblik på gengivelse i aviser eller tidsskrifter.
Stk. 3. Udgivne kunstværker eller eksemplarer af kunstværker, der af ophavsmanden er overdraget til andre, må gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng.

§ 24. Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen. Sådanne kunstværker må endvidere gengives i meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form af overføring til almenheden.
Stk. 2. Kunstværker må afbildes, når de er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 3. Bygninger må frit afbildes.

§ 24 a. Offentliggjorte kunstværker må gengives, hvis betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Dette gælder dog ikke, hvis ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod værkets gengivelse.
Stk. 2. Opstår der spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgå aftaler omfattet af stk. 1, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse.

Det springende punkt er “god skik” og “i det omfang, som betinges af formålet”.

Der findes ingen eksakte definitioner (antal ord/takter/sekunder fra bog/musik/film), og det er nok meget godt, for det kunne hurtigt blive meget rigidt, eller invitere til “kreative” løsninger, som ville bryde med formålet.

I stedet beror det hele på en konkret vurdering fra sag til sag. Det handler dybest set om, at du har et hæderligt formål med din brug af citatet, og behandler materialet loyalt – og det synes jeg er rimeligt og udtryk for en god ånd i reguleringen.Det er også foreneligt med den måde jeg hører andre podcast bruge filmklip. Jeg er ikke bekendt med sager, hvor man har dømt nogen for fx at trække en filmbid ind i en anmeldelse på podcast.

Det er en myte når nogen taler om en “2 minutter-regel” som noget juridisk veldefineret. En forståeligt myte, for den er ikke taget ud af det blå, men stammer efter al sandsynlighed fra en dom fra Østre Landsret i 1991, hvor netop et 2-minutters klip indgik.

Hvad siger Kulturministeriet?

Kulturministeriet har en artikel på deres website. Den nævner også sagen fra 1991 Jeg kender ikke den formelle juridiske vægt af sådan en artikel hvis det skulle komme til en tvist, men den er klart tale og værd at lægge mærke til   (mine fremhævelser):

Kulturministeriets website: KUM.dk-> ophavsret -> film (websitet besøgt 9. december 2017):

(..) 

Citat fra film

Du citerer fra en film, når du bruger et lille klip fra filmen i en anden sammenhæng, f.eks. hvis du viser et filmklip under et foredrag. Du må frit citere fra offentliggjorte værker, herunder film. Du behøver ikke tilladelse fra rettighedshaveren til at bruge citater.

Du må dog kun citere fra film, så længe du gør det i overensstemmelse med god skik, og du kun citerer i det omfang, som formålet betinger. Overholder du ikke disse betingelser, krænker du rettighedshaverens eneret.

Hvad der er god skik og vurderingen af, om du kun har citeret i et omfang, som formålet betinger, er forskelligt fra sag til sag og afhænger af en konkret vurdering, som skal foretages af domstolene. Citater, der skader rettighedshaverens økonomiske interesser, f.eks. ved at gøre så meget af en film tilgængelig for almenheden, at der ikke er interesse for at købe filmen, vil typisk være ulovlige. Det samme gælder citater, der skader rettighedshaverens litterære eller kunstneriske anseelse. Det vil f.eks. kun i sjældne tilfælde være god skik at citere film i reklamer.

Kravet om god skik indeholder desuden en begrænsning af, hvor meget du må bruge fra et andet værk, når du citerer, og hvor stor en del, det må udgøre af det værk, som citatet indgår i. Der gælder ikke nogen faste grænser herfor. Det betyder, at man ikke generelt kan sige, at det f.eks. er i orden at bruge 5 minutter af en spillefilm. Citatets lovlighed afhænger altid af en konkret vurdering.

I en dom fra 1991 har Østre Landsret anset det for at være lovligt citat at bruge et klip på ca. 2 minutter fra en kortfilm, der varede ca. 40 minutter, i en tv-udsendelse på ca. 50 minutter. Du kan bruge denne dom som en rettesnor, hvis du vil vurdere, om det, du vil citere, er lovligt. Du skal dog huske, at et citats lovlighed altid afhænger af en konkret vurdering. Det kan f.eks. være lovligt at citere 2 minutter fra en film i én sammenhæng, mens det kan være ulovligt at citere de samme 2 minutter i en anden sammenhæng.

Når du citerer fra film, har du desuden pligt til at angive rettighedshaverens navn samt angive kilden, så det klart fremgår, hvor citatet stammer fra.

(...)

Det er efter min bedste vurdering foreneligt med lov om ophavsret at man i sin podcast gengiver bidder fra film. Det kunne fx være for at formidle en stemning, en dialog, eller på anden vis underbygge en film som anmeldes eller omtales eller på anden vis indgår i en podcast. Det er inden for formåls-skiven, og det hverken spiser eller tilsværter nogens forretning. Et 30 sekunders lydklip fra ”Game of Thrones” eller “Op på Fars hat” spiser næppe nogens forretning. Faktisk er det tværtimod PR.

Omvendt falder hammeren selvfølgelig, hvis jeg begynder at blive for ”smart og kreativ” og påkalder mig citatretten for at distribuere større dele af et værk i podcastform.

Domme og afgørelser

[Følger]

Kilder

Morten Rosenmeier: “Ophavsret for begyndere. En bog til ikke-jurister
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014. Bogen er udgivet som gratis e-bog (PDF) hos Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde.

Kulturministeriets website: KUM.dk -> Ophavsret -> Film -> Citat fra film.

Bekendtgørelse af lov om ophavsret (LBK nr 1144 af 23/10/2014).

To-do til denne artikel

  • Eksempler  på hvad der er OK (inkluder afspiller)
  • Ind med godbidder fra Karnovs noter.
  • U.2010.60Ø – filmklip
  • U.2007.280S – stills fra film
  • Formalia om musik/trailer-mix.
  • Aftaler om brug af musik i større helheder er noget helt andet => separate aftalemodeller (betalinger) for også små podcasts.

Forbehold

Ovenståender er blot mine noter fra min egen undersøgelse, som jeg deler her. Jeg skriver som privatperson og repræsenterer ingen andre end mig selv. Jeg er ikke skyggen af advokat og har ingen faglige forudsætninger for at foretage en egentlig vurdering, andet end som dødelig borger der kan læse og skrive.

Troldmandens kaffeværksted

Jeg har holdt stedet under observation i ugevis, kastet nysgerrige blikke gennem vinduerne, og fra altanen fulgt folk rumsteret i sene aftentimer. Lignede en lukket fest.

The Lab er den skæve lillebror til Café de la Presse og Café du Sablon i Bruxelles. Det bugner af udstyr med skær af folkeskolens kemilokale: Glaskolber, vægte, og anskuelighedstavler. cold_drip

Her nørdes igennem på alt der rimer på kaffe. Stedet tjener som træningslejr og eksperimentarium for cafeansatte, som kursussted for betalende entusiaster, og ind i mellem altså også som café.

“Vi holder åbent når solen skinner”, forklarer manden bag disken, da de omsider slår dørene op. Han viser sig senere at være Francois Lafontaine, ejeren af hele molevitten. Han er kaffepioner i en by, der endnu ikke har haft den lattebølge, der skyllede over København for en ti års tid siden. Selv på ellers gode cafeer er det ikke et særsyn af der serveres automat(isk)kaffe.

Udendørsservering på umage borde og stole, skævt på brosten. Og jo, her er også et stykke kage, men det handler altså om kaffe.

theLab-outside

Her drøfter man gerne hvilken type flaskevand, der har de optimale egenskaber. Du kan få espresso i samtlige afskygninger, men i visse sammenhænge er det simpelthen at begå vold mod bønne og menneske, får jeg at vide.

Fx skal dagens Burundi-bønne helst brygges som filterkaffe (“pour-over”), for at yde citrusaromaen retfærdighed – og så kommer der ellers sving i den Bluetooth-forbundne vægt, der dokumenterer, hvordan vandet fordeles jævnt over den samlede bryggeperiode.

anskuelighedstavle_kaffe_theLab
“Coffee basic”

Kaffe kunne godt blive det nye surdej for mig. Har foreløbig anskaffet mig en af de her sekskantede espressokander til komfuret. Det er ganske uskyldigt, men kan jo gribe om sig. Francois starter først sine kurser i september, men indtil da kan man stikke forbi til gourmetkaffe når solen skinner.

the LAB,
Rue Ernest Allard 41
1000 Bruxelles

Privatfly på “Uber-måden”

Victor appSå er den her omsider: App’en til at booke privatfly. Der annonceres iøjnefaldende på forsiden af Financial Times i disse dage. Historien startede i 2010, men nu er det altså alvor for selskabet, som vil erobre USA.

Konceptet er nogenlunde at gøre for luftfart, hvad Drivr og Uber gør for firehjulet transport, muligvis tilsat et drys GoMore. I hvert fald er målet at disrupte branchen, skabe større gennemsigtighed, fleksibilitet og valgfrihed, fortæller stifter og direktør Clive Jackson.

FlyVictor.com lover, at man er i luften på tre timer fra første klik. Inden takeoff giver app’en selvfølgelig mulighed for at vælge mellem forskellige tilbud, fordelt på flytyper, tjekke piloten ud, studere flyets vedligeholdelseshistorik og faktiske interiør.

travelfursclassDer er sågar et særligt “Pets on Jets“-program, så de firebenede venner ikke skal trækkes med et bur som anden bagage, men får eget sæde i kabinen. “Furs Class” er det naturlige navn for den service.

“The sky is the limit” i den digitale (dele-) økonomi? Vi har forlængst taget tjenester som Drivr, GoMore og airbnb til os, så at klikke-en-jet, er måske i grunden bare næste logiske skridt mod det egentlige mål: En pensionisttilværelse med en “GoLaika!”-app med slagtilbud på en rask tur til ISS.

 

Æltemonstret fra Brøndby

“Ælt som ind i helvede”
– Claus Meyer, Roskilde Festival

Bage-n00b

Jeg startede som total brød-rookie med Claus Meyers bagebog. Det blev hurtigt til surdejsnørderi og koldhævninger. Der kom eksperimenter på bordet, stenplade i ovnen, og lange artikler på skærmen.

Surdej

Men jeg kom hurtigt til kort på den mere mekaniske del af arbejdet. For især Meyers meget våde deje kræver virkelig kræfter. Hos Meyer får de let en sal med flere hundrede mennesker til at tæske dej i takt. I 20 minutter ad gangen med en simpel træske. Det sker til særlige bageworkshops, som ligner en hybrid mellem en spinninglektion og et vækkelsesmøde.

Hjemme mobiliserede jeg hverken viljestyrke eller overarm. I stedet greb jeg musen, og gik på jagt efter noget passende teknologiunderstøttelse.

Læs mere Æltemonstret fra Brøndby

Madhackere goes boyband

Der var 100+ fremmødte, en engageret forlagsredaktør, lækre drinks & smagsprøver. Og ikke mindst fire lidt overvældede værter, som trådte væk fra den beskyttende skærm og ind i spotlight som et andet boyband. Super flot arrangement, da Gastromand.dk lancerede første bog.

Gastromand. Release på #Onebooktorulethemall17. oktober 2014.
Take That – madhackere i spotlight.

Læs mere Madhackere goes boyband

Nu skal ebogen med i bad

Annonceringen på Twitter giver associationer til Las Ketshups “Asereje“, men ideen er grundlæggende god: En ebogslæser, som ikke er bange for vand.

Kobo h20 ketchupJa, nyeste skud på stammen fra canadisk/japanske – “Kobo Aura H2O” – er vandtæt. Faktisk ned til 1 meter i 30 minutter. Det er selvfølgelig ikke meningen, men det skal være slut med at bekymre sig om død elektronik, fordi man tager den digitale bog med på stranden eller spilder på den.

Det virker som et godt træk i bestræbelserne på at gøre den digitale bog mindst lige så attraktiv som træbogen, hvor sidstnævnte har et par indlysende fordele: Den tager ikke skade af at få lidt vand, og den løber aldrig tør for strøm. “Vandtæt” er derfor en vældig nyttig feature på et apparat, som er befriende fri for alskens forstyrrende elementer. Og for os halvgamle er det et stærkt argument ift nymodens iPads.

hero_deviceI forhold til forgængeren er batterilevetiden sat i vejret (op til to måneder, siger Kobo). Skærmen er en en tand større end vi er vant til (6,8″ som på Kobo Aura HD, mod de sædvanlige 6″ på Kindle, Aura og mange flere), og byder på nyeste “Carte E Ink”-teknolog, som skulle give endnu bedre billede, men desværre ikke giver multitouch som på Aura.

Den altdominerende konkurrent Amazon skulle være på vej med en ny Kindle Paperwhite. Bliver spændende, om den også går vandvejen, eller markerer sig med farver eller andet. I hvert fald er fronterne trukket op på ebogsfronten, nu hvor Sony har kastet håndklædet i ringen.

Goodereader bringer som sædvanligt en grundig anmeldelse, og har  naturligvis også haft apparatet med en tur med i badekar, og demonstrerer at man faktisk kan undervandsbladre: